23948sdkhjf

Siemens og William Demant i budkrig

Tyskerne har nu overtrumfet William Demants bud på den amerikanske høreapparatkæde HearUSA.
Tilbage i maj afgav William Demant et bud på 80 mio. dollars (412,0 mio. kr.) for HearUSA, der ejer 134 butikker på det amerikanske marked. Men nu er den danske høreapparatproducent blevet overbudt af Siemens. Det skriver Ritzau Finans ifølge EPN.

Siemens har budt 97,6 mio. dollars (502,7 mio. kr.) for HearUSA, og det kommer ikke bag på William Demants administrerende direktør Niels Jacobsen.

- Det var forventeligt, at Siemens ville komme med et bud, da det jo er dem, der har solgt til kæden i forvejen. Der kører en formel proces i konkursboet nu, og den har regler for, hvordan de forskellige bud skal vurderes, siger han til Ritzau Finans.

HearUSA er formelt i betalingsstandsning, og selskabet indeholder aktiver for 65,6 mio. dollars (337,9 mio. kr.) og en gæld på 64,7 mio. dollars (333,2 mio. kr.). I 2010 omsatte selskabet for 83,5 mio. dollars (430,1 mio. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079