23948sdkhjf

Top-10 på halvledersalg: Samsung bliver på tronen

Det globale halvledersalg beløb sig i 2018 til 474,6 milliarder dollar og voksede dermed 12,5 procent fra 2017. Det viser nye tal fra det amerikanske analysebureau Gartner. Væksten var svagere end det foregående år, hvor den landede på 21,9 procent, og det skyldes hovedsageligt en sløvere vækst i salget af hukommelseschips, der aftog fra 61,8 procent i 2017 til 24,9 procent sidste år.

- På trods af en langsom vækst er hukommelsesmarkedet stadig det største halvledermarked, der tegner sig for 34,3 procent af omsætningen, siger Andrew Norwood, forskningsdirektør hos Gartner.

Samsung cementerede sin plads som verdens førende halvledersælger ikke mindst som resultat af det blomstrende DRAM-marked. I øjeblikket stammer 88 procent af koncernens omsætning fra memory-salget, men ifølge Andrew Norton er der store chancer for, at Samsung i løbet af 2019 må give kronen videre til Intel, der i 2018 oplevede en omsætningsvækst på 12,9 procent sammenlignet med 2017. SK hynix oplevede årets stærkeste vækst blandt verdens 10 største halvlederleverandører med en stigning på 37,4 procent.

Placering 2018 (2017) Producent

Omsætning 2018 (2017)

mio. USD

Markedsandel 2018 (%)  Vækst 2017-2018  (%)
1 (1) Samsung Electronics 73.649 (61.158) 15,5 20,4
2 (2) Intel 66.290 (58.725) 14,0 12,9
3 (3) SK hynix 36.240 (26.370) 7,6 37,4
4 (4) Micron Technology 29.742 (22.895) 6,3 29,9
5 (6) Broadcom 16.261 (15.405) 3,4 5,6
6 (5) Qualcomm 15.375 (16.099) 3,2 - 4,5
7 (7) Texas Instruments 14.593 (13.651)  3,1 6,9
8 (11) ST Microelectronics 9.231  (8.021) 1,9 14,9
9 (9) Western Digital 9.078   (9.159) 1,9 - 0,9
10 (10) NXP Semiconductors 9.022   (8.746) 1,9 3,2
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078