23948sdkhjf

Roskildes busser ruller på ren el

Søndag blev 20 kinesiske Yutong-busser sat i drift i Roskilde, og dermed blev byen den første i Danmark, hvor samtlige bybusser kører på el. Det skriver Ingeniøren.

De nye busser vil med overtagelsen af 1,3 millioner kørte kilometer årligt spare kommunen for en udledning på 1400 ton CO2, men hos busselskabet Umove, som sidste år vandt udbuddet om den elektriske busdrift, lægger man ikke skjul på, at der stadig er en del ubekendte.

- Når vi er first-movers i Danmark, så kan vi ikke basere vores omkostninger på erfaringer. Den nye teknologi er dyrere end de traditionelle dieselbusser og med en høj energieffektivitet bliver omkostningerne til el også lavere. Men præcist hvor langt bussen kører på en opladning, vil erfaringen vise, siger Umoves tekniske chef, Kenneth Svane Hansen, til Ingeniøren.  

Af de tyve busser, Umove har indkøbt, skal de 17 dagligt være i drift, og kun en enkelt af kommunens busruter er så travl, at man vil blive nødt til at udskifte bussen i løbet af dagen. Med 12 batteripakker, der tilsammen giver 374 kWh, kan busserne køre mellem 250 og 300 kilometer på en opladning, og hovedparten af busserne forventer selskabet altså kan nøjes med at blive ladet op natten over. Ifølge projektassistent hos Umove, Brian Sundberg, vil elbusserne dog også kunne fungere i byer med mere travl bustrafik, hvis blot man benytter sig af flere udskiftningsbusser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078