23948sdkhjf

Dansk dykkerkamera lander 30 millioner fra venturefond

Venturefonden Nordic Alpha Partner investerer 30 millioner i det tre år gamle Paralenz, der udvikler og producerer dykkerkameraer. Det skriver Børsen.

Pengene skal ifølge Pralenz’ nyudnævnte direktør Ulrik Hvid bruges på at brede forretningens kundebase ud.

- Vores første kunder har hovedsageligt været hardcore tech-dykkere. At den målgruppe bruger produktet, ser vi som et kvalitetsstempel. Nu skal vi sælge produkter til en langt bredere målgruppe, hvor vi også kommer til at ramme mere prisfølsomme segmenter, fortæller Ulrik Hvid til Børsen.

Og pengene falder på et tørt sted. Paralenz kom ud af  regnskabsåret 2017/2018, med et underskud på godt 4 millioner og en negativ egenkapital, hvilket fik den uafhængige revisor til at rejse tvivl om selskabets fortsatte drift. Nu skulle overlevelsen imidlertid være sikret, og ifølge Ulrik Hvid kan virksomhedens produkter udfylde et hul i markedet.

Alle har i øjeblikket brug for at vise, hvad de laver i deres fritid, uanset om man dykker eller ej. Der findes ikke et super dedikeret kamera til dem, som er under vandet. Vi forsøger ikke at sætte os mellem flere stole. Vi vil levere det bedste produkt til dem, der dykker, slår han fast.

Ulrik Jørring, der er ledende partner i Nordic Alpha Partner, satser på, at virksomheden inden for en ”relativt kort årrække” vil omsætte for et trecifret millionbeløb, mens Ulrik Hvid går efter en andel på 5 procent af markedet for undervandskameraer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063