23948sdkhjf

Printleverandør solgt til svensk storspiller - Jan, Finn, Claus og Marianne bliver

Svenske NCAB Group har købt Multiprint i Birkerød

Aftalen blev underskrevet 21. februar, og den 4. marts skifter Birkerød-baserede Multiprint navn til NCAB Group Multiprint og bliver officielt en del af NCAB Group Denmark. Det oplyser NCAB i en pressemeddelelse.

- Dette er en fantastisk mulighed for os alle. I takt med at printkortmarkedet bliver ved med at udvikle sig, er dette et perfekt tidspunkt til at tage det næste skridt. At forene kræfter med NCAB giver os en endnu større mulighed og synergi til at supportere vores kunders stigende krav, forklarer Jan K. Thomsen og Finn Elmquist, stiftere og nuværende ejere af Multiprint om baggrunden for salget.

De to stiftere fremhæver, at opkøbet vil betyde større købekraft og adgang til en bred palette af fabrikker og verdensomspændende ressourcer. Desuden oplyser de, at alle Multiprints ansatte fortsætter hos NCAB. Det gælder specfikt Jan, Finn, Claus og Marianne.

Multiprint blev etableret i 1991 og præsenterede i senest offentliggjorte resultatopgørelse for regnskabsåret 2017 et resultat før skat på 2,87 millioner kroner.

NCAB Group blev stiftet i 1993 og er en ledende PCB-leverandør i Europa. NCAB Group er etableret i 15 lande, har 370 ansatte, heraf 100 i Kina, og en årlig omsætning på mere end 150 millioner EUR.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156