Danionics scorer 4 mio. kr. på rettet emission
Holding-selskabet udvider aktiekapitalen med næsten 10 procent i en rettet emission med Surplus Enterprise Ltd. som aftagere.
Det svarer til en udvidelsen af aktiekapitalen på 9,99 procent og køberen er Surplus Enterprise Ltd., som dermed samlet set ejer 2.929.478 stk. aktier i Danionics A/S svarende til 17,34 procent af den samlede aktiekapital.
Med en fastsat tegningskurs på 2,85 kr. indbringer emission selskabet knap 4,4 mio. kr. brutto, mens omkostningerne lyder på cirka 200.000 kr.
Surplus Enterprise Ltd. ejes af GP Batteries Gruppen, som er medejer i produktionsvirksomheden Danionics Asia Limited i selskab med Danionics A/S.
- Provenuet anvendes til udarbejdelse af prospektmateriale til en større emission, såfremt Joint Venture selskabet Danionics Asia Limited viser en vedvarende positiv udvikling, som muliggør en sådan større kapitaludvidelse, fastslår Danionics A/S i en meddelelse om emissionen.