23948sdkhjf

DIS sætter strøm til Vattenfalls offshore-fundamenter

Til energiselskabet Vattenfalls kommende tre offshore vindmølleparker, Vesterhav Nord og Vesterhav Syd i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen, leverer DIS elektrisk design til de 113 fundamenter. Det skriver DIS i en pressemeddelelse.

I forbindelse designet til fundamenterne har el- og automationsafdelingen hos DIS udviklet tavledesign og specifikationer, kabellister og komplette el- og forbindelsesdiagrammer.

DIS har desuden lavet en belysningsanalyse for at sikre overholdelse af gældende standarder og regulativer, udarbejdet en lynnedslagsrapport omkring LPZ-zoner af design, udviklet design og specifikation på overspændingsbeskyttelse samt lavet kortslutningsberegninger, kabelføringsdesign og kabeltværsnitstegninger samt jordings- og udligningsdesign.

Samtidig har mekanikafdelingen været ansvarlig for design af monteringsbeslag, 3D-design af elektriske tavler samt installationslayout for stikforbindelser, og endelig har DIS lavet layouttegninger af elektrisk udstyr installeret i fundamenterne.

- Det har været et samarbejde, der har forløbet rigtig godt. Vi har ikke følt, at det har været en ekstern samarbejdspartner, vi har haft på opgaven. Dette skyldes i høj grad det tætte samarbejde, der har været mellem Vattenfalls electrical design manager og så den projektorganisation hos DIS, som har løst opgaven, siger Nilas Mandrup Hansen, civil design manager hos Vattenfall.

De tre nye havmølleparker forventes at stå klar til drift i 2020. De vil blive blandt Danmarks største havmølleparker og vil med sin kapacitet kunne levere strøm til omkring 980.000 danske husstande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11