23948sdkhjf

Radarvirksomhed henter tung profil ind i bestyrelsen

Tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen træder ind i bestyrelsen hos Weibel Scientific

- Jeg har længe fulgt Weibel fra sidelinjen. De opererer i et felt, som jeg har dybt kendskab til, og der er ingen tvivl om, at de kan noget ganske særligt. Det er imponerende, hvordan en lille højteknologisk virksomhed i Allerød har formået at positionere sig som de bedste i verden på deres område. Vækstpotentialet er enormt, siger Tim Sloth Jørgensen, som er tiltrådt som arbejdende bestyrelsesmedlem hos radarproducenten per 1. januar.

Øverst på Weibels vækstagenda står en erobring af det eksplosivt voksende marked for operationelle radarer, særligt radarer til overvågning af droner. Næste skridt er at etablere det afgørende fodfæste på det globale marked.

- Weibel har leveret højt specialiserede radarer til forsvar i næsten fire årtier, og Tim Sloth Jørgensen har været i det danske forsvar i fire årtier. Det har stor værdi, at han kender vores kunders behov og markedet til fingerspidserne, når vi nu står over for at åbne døre til helt nye forretningsområder, siger Thomas Øiseth Munkholm, bestyrelsesformand og ejer af Weibel Scientific.

Tim Sloth Jørgensen har gjort ­alsidig tjeneste i forsvaret gennem mere end 40 år, blandt andet som sektions- og ­afdelingschef i Forsvarskommandoen, chef for Søværnets Operative Kommando og chef for Forsvarsstaben frem til udnævnelsen som Forsvarschef i 2008. Han kommer senest fra en stilling som Chief Strategy Officer i forsvarsvirksomheden Terma.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079