23948sdkhjf

Endnu en Atea-direktør stopper

Kim Lyngaae, direktør for projektsalg i Atea, er stoppet i virksomheden som den fjerde højtstående medarbejder på få måneder.
Kim Lyngaae, direktør for Ateas projektsalg, er stoppet efter 12 års ansættelse i firmaet.

Det bekræfter han over for CRN uden dog at have uddybende kommentarer.

Kim Lyngaae startede i firmaet i 1999 og var i perioden fra 2005 til 2010 både service- og salgsdirektør for it-outsourcing, før han i januar 2010 blev direktør for projektsalg.

Nummer fire på få måneder
Kim Lyngaae bliver dermed den fjerde højtstående medarbejder, der forlader firmaet inden for få måneder.

Midt i april fratrådte regionsdirektør Lars Andersen med øjeblikkelig virkning sit job i Ateas Århus-afdeling efter 13 år i firmaet.

I starten af marts opsagde Atea og konsulentchef Bo Rejnholt samarbejdet efter bare otte måneders parløb. Og i februar blev divisionsdirektør Henrik Hviid fra Ateas Århus-baserede communication-division så fyret.

Ude fra set har de fire fratrædelser dog ingen umiddelbar sammenhæng.
Læs mere om: ATEA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078