23948sdkhjf

Sofaen oplader mobilen og computeren

Fire unge designere fra Aalborg Universitet har vundet designkonkurrence med et særligt stykke stof, som gør sofaen i stand til at oplade batteriet på eksempelvis computeren eller mobiltelefonen.
Powertex er navnet på det stof, som i sidste uge indbragte fire unge designere fra Aalborg Universitet førstepladsen i en stor, international designkonkurrence med temaet ”intelligente tekstiler”.

Princippet bag det vindende stof er induktion, som tillader, at der ledes elektrisk spænding fra bomuldsstoffet ind i eksempelvis mobiltelefonen eller den bærbare computer.

Dermed er det altså muligt at oplade sine elektroniske apparater, mens de ligger i sofaen, men stoffet kan også udformes som eksempelvis en måtte eller en dug.

- Vores mål er at blive fri for en masse ledninger og forskellige opladere og at give folk mulighed for at oplade deres gadgets ’on the go’, forklarer Hans Christian Thiesen, Mads Gydegaard, Morten Ydefeldt og Marius Koppang, der alle læser Industrielt Design på Aalborg Universitet.

Powertex i busser og tog
De spekulerer derfor i at forsyne busser, tog, lufthaven og så videre med Powertex, så det altid er muligt at oplade sine elektroniske apparater, mens man er på farten.

- Vi modtog i alt godt 50 bud på designs, der bygger på en kombination af tekstiler og teknologi. Der var rigtig mange spændende projekter imellem, og jeg er sikker på, at mange af dem bliver sat i produktion inden for den nærmeste fremtid. Den store deltagelse i designkonkurrencen dokumenterer, at der verden over arbejdes flittigt med intelligente tekstiler, siger Hanne Troels Jensen, direktør i Videncentret.

De 45 internationale eksperter, der var samlet i Herning, valgte tyske Grow-Green på andenpladsen efter AAU-drengenes Powertex.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08