23948sdkhjf

Konkurser på stabilt lavt niveau

I april 2011 var der ifølge analyse- og kreditvirksomheden Experian 462 virksomhedskonkurser. Det er et stort fald på 20 % i forhold til samme måned 2010.
Dansk Erhverv vurderer, at den økonomiske udvikling i 2011 foreløbig tyder på, at konkursantallet nu for alvor stabiliserer sig på et lavere niveau end i 2010.

- 2011 har måned for måned budt på et fald i antallet af konkurser. Faldet er nu så stabilt og statistisk sikkert, at Dansk Erhverv forventer et gennemsnitligt månedligt konkursomfang på mellem 400 og 450 konkurser pr. måned mod 550 pr. måned i 2010. Historisk er 450 konkurser om måneden, svarende til 15 om dagen, fortsat et højt konkursantal. Det afspejler eftervirkningerne af krisen og illustrerer, at konkursrisiko er blevet et grundvilkår i erhvervslivet, siger økonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.

Færrest konkurser vest for Storebælt
I løbet af det seneste år er konkursantallet i Nordjylland, Sydjylland og Fyn faldet fra et i forvejen moderat niveau. Generelt har der både i 2010 og 2011 været færrest konkurser vest for Storebælt. Når Fyn og Jylland skiller sig positivt ud, skyldes det ifølge Dansk Erhverv blandt andet nærheden til det store og voksende tyske marked, som mange syd- og vestdanske erhvervsvirksomheder er underleverandør eller eksportør til.

Men også andre steder er tendensen positiv. Med et fald på 74 konkurser fra april 2010 til april 2011 – svarende til 26 % – er der tale om et overraskende stort konkursfald i Hovedstadsområdet. Samlet har konkursantallet i løbet af det seneste år i Region Hovedstaden ellers været stigende. Derfor er det ifølge Dansk Erhverv for tidligt at vurdere, om konkursbølgen også for alvor har toppet øst for Storebælt.

Blandt brancherne er antallet af konkurser højt indenfor hoteller og restaurationer, mens det går klart bedre i industrien og byggeriet.

- Der tegner sig et helt tydeligt billede af, at de brancher, der måtte tage de første og største tæsk under finanskrisen, nu også er de erhverv, der bevæger sig mod bedre tider i konkursstatistikken. Konkursantallet er i løbet af det seneste år faldet med 9 % i industrien, med 11,5 % i transportbranchen og med 13 % i byggeriet – sidstnævnte er dog et fald fra et meget højt udgangspunkt, siger Bo Sandberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076