23948sdkhjf

Europæisk hæder til danske opfindelser

To gode danske ideer fik priser i Warshawa tirsdag aften

To designs med dansk oprindelse blev tirsdag aften hædret ved DesignEuropa-prisuddelingen i Warszawa.

Industri-prisen
Vinder i kategorien ’industri’ blev det robotstyrede system til kirurgi
Artis pheno-C-arm-angiografisystem. Her er der fokus på at gøre indgrebet i patienten så lille som muligt og dermed mindske risikoen for komplikationer og infektion.

Siemens Healthcare GmbH står bag produktet, som Nadja Roth (in-house design) og Tobias Reese har designet.

Juryen roste produktets konsekvente designsprog og dets overordnede udformning, der begge er centreret om patientens behov.

Små- og nye virksomheder
I kategorien ”små og nye virksomheder” vandt AirGo 2.0 bagageindtjekningssystem. Det er den danske virksomhed Marcus Pedersen Aps, der står bag, og systemet er tegnet af Sara Clement.

Air.Go 2.0 er en fuldautomatisk selvbetjeningsløsning til bagageindtjekning, som medvirker til at undgå kø ved indtjekningsskranker i lufthavne. Juryen fremhævede produktets design, som "imødekommer brugernes behov og løser et problem", og understregede, hvordan designet lod sig indpasse i omgivelserne til gavn for slutbrugeren.

Begge projekter vandt foran fire andre finalister i hver sin kategori.

OM DESIGNEUROPA-PRISUDDELINGEN

  • DesignEuropa-prisuddelingen arrangeres af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i samarbejde med det polske patentkontor (UPRP).
  • Prisuddelingen er en anerkendelse af den fremragende indsats, der ydes inden for design og designstyring af indehavere af registrerede EF-design, hvad enten de er individuelle rettighedshavere eller små eller store virksomheder. .

OM EUIPO

  • EUIPO, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, er et decentralt EU-agentur med hjemsted i Alicante, Spanien.
  • Det varetager registreringen af EU-varemærker og registrerede EF-design, som sikrer beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i alle EU's 28 medlemsstater.
  • Det samarbejder også med de nationale og regionale IP-kontorer i EU.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093