23948sdkhjf

Terma indgår aftale med Søværnet

Aarhus-virksomheden skal forsyne Forsvarets tre nye fregatter med avanceret radarudstyr.
Når Søværnet efter planen søsætter de tre nye fregatter af typen Iver Huitfeldt i 2013, vil de alle være forsynet med Termas Scanter 6000-radarer.

Det er konsekvensen af den aftale, Aarhus-firmaet torsdag indgik med det danske forsvar.

Installationen af radarsystemerne begynder allerede i næste måned og fortsætter i december 2011 samt februar næste år.

Smuglere, pirater og helikoptere
Scanter 6000 udmærker sig ved at kunne se ganske små objekter under besværlige omstændigheder, hvorfor radarsystemet også er brugt så forskellige steder som den amerikanske flåde, Frankrigs offshore-patrulje og den spanske kystvagt.

Her bruger man blandt andet radarsystemet til at holde øje med alt fra smuglere og illegale flygtninger over pirater til fjendtlige helikoptere.

Terma – der tidligere har leveret systemerne Scanter 2001 og Scanter 4100 – til det danske forsvar oplyser ikke noget om aftalens økonomiske værdi.

Fregatterne i Iver Huitfeldt-klassen er 139 meter lange og måler 20 meter i bredden. De kan rumme en besætning på 101 mand og tåler en belastning fra landende helikoptere på op til 20 ton.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112