23948sdkhjf

Niros Communications konkurs

Farum-virksomheden er begæret konkurs oven på to negative regnskabsår i træk.
Niros Communications blev den 1. april begæret konkurs.

Det meddeler Statstidende, som samtidig oplyser, at der ikke er berammet møde til valg af kurator eller nedsættelse af kreditorudvalg.

Konkursen kommer efter to år med negative regnskaber, som i 2008/09 bød på et resultat efter skat på minus 3,1 mio. kr., mens 2009/10 gav et minus på 3,6 mio. kr.

Det sidste gav Niros Communications en negativ egenkapital på 1,9 mio. kr.

Fra regnskabsåret 2005 til 2008/09 blev antallet af ansatte i øvrigt reduceret med 16 personer til 34.

Tæt på konkurs i 2004
Niros blev grundlagt i 1966 af Gorm Niros, som i 1993 solgte selskabet til Henning Schmager. I 2002 overtog Hans Damm halvdelen af ejerskabet for året efter at købe hele selskabet.

I 2004 blev Niros solgt til TC Connect AB, efter Hans Damm lukkede pengekassen i oven på en fejlslagen satsning på tetra-teknologi og en deraf følgende konkurstrussel.

2005 blev et godt år for Niros, som præsenterede et overskud på 4,6 mio. kr. og i 2007 blev Niros så opkøbt af Radius Group.

Hverken Niros Communications eller Radius Group har kommenteret officielt på konkursen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094