23948sdkhjf

Lys for mange millioner i Musikhuset Aarhus

VIDEO: De mere end én million årlige gæster får helt nye oplevelser

Efter to års indkøb og arbejde er Musikhuset Aarhus klar med nyt lys i sale og foyer. Til glæde for kunstnere og de mere end én million gæster, der årligt besøger Musikhuset. 

Musikhuset Aarhus har Det nye lysudstyr kan musikhuset takke en donation fra Købmand Herman Sallings Fond for. Prisen for hele herligheden løber op i 12 millioner kroner. De 10 har fonden doneret, mens Musikhuset selv har betalt de resterende to millioner.  

Fakta: De største elementer

Moving heads: Washlight Rope Spider leveret af Light Partner Profillamper - highend SolaFrame Theater og SolaSpot 1000 leveret af Matrix Sales 

Lysstyring: MA2 Light og MAonPC købt hos Gobo Highligt ETC Gio@5 leveret ETC Paradigm system leveret af Atendi 

Salslys og dekolys til Symfonisk Sal og lys på Strøget (mellem Musikhusets nye og gamle bygning): Specialarmaturer produceret og leveret af Lyngsaa A/S 

Canopy-lys i Symfonisk sal: GDS Arcsystem lamper leveret af Atendi 

Udstillingslys og dekolys i foyeren: Robe iparfect 150fw leveret af Light Partner Prolights Gallery samt Eclipse og minieclipse leveret af Future Sales 

Følgespots: Robert Juliatt Cyrano leveret af Gobo Highlites 

Intercom: GreenGo intercom-system - leveret af Light Partner 

Truss: Hofkon Custom Prerigtruss leveret af dansk mobilscene Eurotruss leveret af Matrix sales 

Projektorer: Panasonic DZ-21K 20.000 Ansi lumen købt i AV Huset 

Projektledelse: Kim Johansen fra KDMC

Lysprojektet startede op i foråret 2016, hvor bevillingen kom, og har altså kørt løbende de seneste to år. De sidste store elementer er netop sat op, og nu mangler blot enkelte programmeringsting, oplyser Jonas Knive, teknisk chef ved Musikhuset Aarhus, til Electronic Supply.

Ikke mange stille perioder
Processen har taget så lang tid, fordi Musikhuset er et levende hus med få, længere muligheder for at foretage de store udskiftninger. 

- Vi har ikke ret mange stille perioder. For at sikre de rigtige løsninger er langt det meste stor inddragelse af vores egne lysspecialister, forklarer Jonas Knive. 

De største elementer i lysopgraderingen omfatter store moving head pakker, profillamper, lyspulte, sallys med mere til musikhusets Symfonisk sal samt til Strøget mellem musikhusets nye og gamle bygning.

Meget går mere end 30 år tilbage
Musikhusets scenelys stammede i stort omfang fra indvielsen af huset i 1982 og fra udbygningen i 2007. Siden er der sket en markant udvikling inden for scenebelysning, hvor digitalisering og LED-teknologi har forandret lysets funktion. Samtidig er antallet af arrangementer i Musikhuset øget markant, hvilket har betydet et stort slid og mange manuelle flytninger af lysudstyr fra sal til sal. 

Det nye lysprojekt giver Musikhuset mulighed for at tilbyde kunstnerne udstyr, der skaber langt mere dramatiske og dynamiske scenemiljøer. Samtidig vil det nye udstyr reducere elforbrug og omkostninger til op-og nedtagning af udstyr. Projektet indeholder også en opgradering af lyssætningen i Musikhusets foyer.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.855