23948sdkhjf

Apple sagsøger Samsung for plagiat

Galaxy-serien er en ren kopi af iPhone og iPad, mener Apple, som mener har stævnet Samsung ved en domstol i Oakland.
Design, udseende, indhold og tekniske specifikationer – ja, selv de små ikoner og indpakningen.

Apple er ikke i tvivl om, at Samsung helt åbenlyst har ladet sig inspirere af iPhone og iPad på adskillige punkter i fremstillingen af deres Galaxy-produkter.

- Frem for at gennemføre en uafhængig produktudvikling har Samsung valgt slavisk at kopiere Apples innovative teknologi, karakteristiske brugergrænseflader og elegante og karakteristiske produkt- og emballagedesign i strid med Apples intellektuelle rettigheder, lyder det således i den officielle klage, som er indgivet for en domstol i Oakland, USA.

De to selskaber har ellers i flere år samarbejdet ved, at Samsung har leveret komponenter til både iPhone og iPad, men med Samsungs præsentation af Galaxy-mobiltelefoner og –tablets, er forholdet gået fra venskab til konkurrence.

Ifølge Apple har Samsung forbrudt sig mod ti konkrete patenter, og det fik Steve Jobs til forleden af kalde 2011 for ”Year of Copycats” med henvisning til de efterhånden mange verserende sager mellem elektronikfirmaer om patentbrud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063