23948sdkhjf

Danmark taber terræn på it-rangliste

Efter flere år med førstepladser er Danmark nu raslet ned til en 7.-plads på World Economic Forums internationale it-rangliste.
Danmark tilhører ikke længere den absolutte it-elite i verden.

Således er Danmark droppet ned til en 7.-plads på ranglisten i The Global Information Technology Report 2010–2011, som for 10. år i træk udgives af World Economic Forums.

Dermed fortsætter den negative udvikling, som sidste år gav Danmark en 3.-plads oven på tre flotte 1.-pladser i træk.

Til gengæld kan Danmark altså glæde sig over at have været en fast bestanddel af top 10 de seneste fem år i træk.

Danmark fortsat i top målt på udbredelse
Listen toppes af Sverige, som også lå nummer 1 sidste år og som indtog 2.-pladsen de tre år, hvor Danmark var verdens førende it-nation.

I rapporten fremhæves det da også, at Danmark er en konstant faktor i toppen samt at kun Singapore er mere stabile målt på samtlige parametre.

Og så skal det nævnes, at Danmark fortsat – sammen med Nederlandene – er absolut førende, når det kommer til udbredelsen af bredbånd i hele landet.

Fakta: Top 10 på listen
1. Sverige (1)
2. Singapore (2)
3. Finland (6)
4. Schweiz (4)
5. USA (5)
6. Taiwan, Kina (11)
7. Danmark (3)
8. Canada (7)
9. Norge (10)
10. Sydkorea (15)

Tallet i parentes viser sidste års placering.

Læs også:
The Global Information Technology Report 2010–2011
Se side 196 for at afsnit udelukkende om Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062