23948sdkhjf

Danske høreapparatkoncerner holder kursen trods Bose-overraskelse

Amerikanske Bose, som er bedst kendt for sine højttalere og høretelefoner, har netop fået et nyt høreapparat godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA.

Høreapparatet skal i første omgang sælges via en audiolog, men til gengæld kan brugeren selv indstille det. Dermed læner det sig op ad ’over-the-counter’-betegnelsen (OTC), høreapparater solgt uden en audiolog som mellemmand. Selvom Boses nye apparat betegnes som ’self-fitting’, brugerne kan selv indstille det, og ikke rent OTC. Det skriver Ritzau/Finans ifølge npinvestor.dk.

Forventninger har hidtil været, at de første produkter i OTC-kategorien var to eller tre år fra markedet.

Ser ikke markante ændringer på vej
FDAs grønne lys til Bose får da heller ikke de danske høreapparatkoncerner William Demant og GN Store Nord til at skifte strategi. De oplyser de begge til Børsen.

Begge selskaber hæfter sig også ved, at OTC-kategoriens lancering ligger nogle år ude i fremtiden, hvorfor de ikke vil kalde Boses nyhed for et OTC-produkt.

- Lige nu ser vi ikke markante ændringer på vej – eller noget grundlæggende nyt – på baggrund af FDA’s udmelding, og det vi ellers kender til, skriver Trine Kromann-Mikkelsen, underdirektør i William Demant, til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133