Uden kaptajn: Tre systemer skal arbejde sammen på førerløse skibe
Skibsfarten drager allerede nytte af en lang række systemer, der hjælper med at overvåge og delvist automatisere sejladsen. Eksempelvis en autopilot, hvor man via indtastning på et søkort får skibet til at følge en på forhånd fastlagt rute.
- Når vi vil tage skridtet videre og lade automatik forhindre, at skibe støder på grund eller kolliderer med andre fartøjer, kræver det både samarbejde mellem eksisterende automatik på skibet og nye intelligente overbygninger. Overbygninger, der skal overvåge det omgivende farvand og kunne fortolke, hvad andre fartøjer gør nu, og hvad de har til hensigt at gøre om lidt, siger professor Mogens Blanke fra DTU Elektro.
Som udgangspunkt er det tre forskellige autonome systemer på skibene, der skal lære at arbejde sammen. Det er for det første det system, der overvåger driften af maskiner og motorer, for det andet hele navigationssystemet og for det tredje systemet, der holder udkig og sonderer omgivelserne.
- Vores næste store forskningsindsats er at udvikle de nødvendige algoritmer, så vi kan få de tre systemer til at arbejde sammen. I princippet skal de kunne styre skibet, så det kan sejle uden mandskab på korte strækninger. I første omgang kommer algoritmerne til at fungere som et robust grundlag for de beslutninger, skibsføreren tager, siger Mogens Blanke.
Autonome færger i byer og til mindre øer
Konkret er Mogens Blanke, hans forskergruppe på DTU og forskere på Aalborg Universitet i dialog med blandt andet byudviklere i Aalborg, der er meget interesseret i at få automatiseret skibstrafik på tværs af byens havneløb - små autonome færger som supplement til den eksisterende bro og tunnel mellem Aalborg og Nørresundby.
Færgedriften til mindre øer er et andet område, hvor autonome færger kan komme i spil. Hvis man som øboer i fremtiden kunne bestille en færgetransport fra en app på telefonen, vil det give stor fleksibilitet. Sejladsen skulle foregå med mindre, eldrevne fartøjer. Uden en professionel sikkerhedsbesætning om bord, vil det kræve, at øboerne får en kort uddannelse, så de kan håndtere kritiske hændelser om bord.
- Med kursuscertifikatet i hånden kan øboerne selv aktivere færgens start-knap og sejle, når de har behov. Det vil samtidig nedbringe udgifterne til færgedrift. Trafikforskere forventer, at økonomien i en sådan løsning vil være bæredygtig, da et antal mindre elfartøjer kan konkurrere prismæssigt med få større færger, siger Mogens Blanke.
