23948sdkhjf

MiR mister salgsdirektør

Robotproducentens administrerende direktør overtager selv ansvaret for salget

René Tristan Lydiksen blev hentet til MiR fra Odense-virksomheden Kompan den 1. januar 2018, men hans karriere hos producenten af selvkørende robobber blev altså kort, skriver Fyens.dk.

Den 1. august er han nemlig fratrådt stillingen som salgsdirektør. I stedet bliver han medejer af web-udvikleren Oxygen i Odense.

Administrerende direktør for MiR, Thomas Visti, overtager selv ansvaret for salget i virksomheden, og han erkender, at der nok var tale om et dårligt match.

- Hverken han eller vi var grundige nok forud for hans ansættelse, vi skulle have analyseret det lidt dybere, men det kan ske, når tingene går stærkt - derfor har det også været så kort en ansættelse. Der har ikke været noget drama, og der er ingen sure miner. Der er ikke noget i vejen med Renés kompetencer, og jeg ønsker ham alt det bedste, siger Thomas Visti til Fyens.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076