23948sdkhjf

Endnu flere mobile robotter hos Gibotech

Den fynske virksomhed har indgået et samarbejde med Omron

Omron opererer allerede indenfor så forskellige brancher som bilindustrien, sundhedssektoren, fødevareindustrien, logistik og mange andre. Derfor er Omrons mobile robotter også et oplagt valg, når Gibotech udvikler automatiserede logistik- og transportløsninger. Det skriver Gibotech i en pressemeddelelse.

- Omron er en global leder indenfor automation og passer derfor perfekt ind i Gibotechs produktprogram. Mobile robotter bliver allerede efterspurgt hos mange af vores eksisterende kunder og lagt sammen med alle de nye kunder, ser vi et stort uudnyttet potentiale for den form for automation. Det kan enten være i forbindelse med traditionelle robotinstallationer eller stand alone-systemer, der skal afløse interne varekørsler. Her er Omrons mobile robotter et virkeligt godt produkt at have med, når vi skal sælge løsninger, siger salgsdirektør i Gibotech, Mikkel Bjerregaard.

Et naturligt partnerskab
Kravene til både funktionalitet, produktivitet og effektivitet stiger hele tiden til både maskiner og produktionsanlæg, og der efterspørges mere og mere komplekse automationsløsninger.

- Vi ønsker at arbejde tæt sammen med de bedste systemintegratorer på markedet. Det er vigtigt for Omron, at vores slutkunder får leveret den bedst mulige løsning og gerne lidt udover det forventede, lyder det fra Omrons country manager, Per Pilegaard.

En Omron Solution Partner forpligter sig blandt andet til at levere løsninger, der er skræddersyet til kundens ønsker og behov.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125