23948sdkhjf

Succesfuld indsats gave pote for Netop Solutions

Netop Solutions, der udvikler og sælger softwareløsninger, der giver mulighed for hurtig, sikker og stabil overførsel af bl.a. video, lyd og data over internettet kom ud af 2010 med sorte tal på bundlinjen.
Målsætningen for Netop Solutions i 2010 var at få skabt et stabilt og bæredygtigt fundament samt opnå et positivt EBITDA, positive pengestrømme fra driftsaktiviteten, og vækst i omsætningen.

Netop Solutions, der har base i Birkerød, overgik på alle tre områder de erklærede målsætninger.

Den samlede omsætning blev i 2010 på 92,1 mio. kr. mod 85,3 mio.kr. i 2009, hvilket svarer til en stigning på 8%.

Udviklingen i omsætningen er tilfredsstillende set i lyset af der fortsat har kunnet mærkes en effekt af den økonomiske krise, særligt indenfor Education-segmentet, fremgår det af årsrapporten.

Den realiserede omsætning for 2010 lå over koncernens senest udmeldte forventninger og EBITDA udgjorde for 2010 8,2 mio. kr., mod et minus på 34,5 mio. kr. i 2009.

Netop Solutions reducerede i 2010 omkostningsbasen med 26 % i forhold til 2009, og EBITDA er løbende blevet forbedret igennem 2010.

Resultatet overgår de senest udmeldte forventninger på 7-8 mio. kr., og væsentlig over de oprindelige forventninger på 0-5 mio. kr. på tidspunktet for årsrapporten for 2009.

Årets resultat efter skat udgjorde 0,9 mio. kr., mod minus 82,5 mio. kr. i 2009.

Ledelsen finder de opnåede resultater tilfredsstillende og kan konstatere, at Netop Solutions er gået ind i 2011 væsentligt styrket på alle områder, med en markant forbedret soliditet,

Forventninger til 2011
Efter en omfattende omstillingsproces i 2009 og 2010 er softwareudviklingsselskabet nu parat til at udnytte det vækstpotentiale, som eksisterer inden for dets markeder.

På baggrund af de tiltag som Netop Solutions har igangsat, såvel som en generel forbedring af markedsforholdene, forventer Netop Solutions en omsætning på 97-102 mio. kr., svarende til en forventet fremgang på 6-11%.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.921