23948sdkhjf

OJ Electronics geares til ny vækst

Medarbejderstaben er atter ved at blive udvidet hos Sønderborg-virksomheden, der ser ud til at vokse med 10 % i 2010/2011.
Finanskrisen ramte også OJ Electronics i 2008, og som følge heraf faldt omsætningen med adskillige millioner, og medarbejderstaben måtte reduceres. Nu peger pilen opad igen, og det betyder, at Sønderborg-virksomheden er klar til at udvide.

- Det går rigtig godt for os nede i Europa. Efterspørgslen er god, og det skal der følges op på med ansættelsen af en række nye medarbejdere, siger administrerende direktør Erik Damsgaard til Børsen.

Væksten fortsætter i 2011/2012
P.t. har OJ Electronics 157 medarbejdere, og i første omgang er der seks nye kolleger på vej. Det er hovedsageligt ingeniører, der er brug for, men Erik Damsgaard fastslår, at der er kamp om de kvalificerede kandidater, idet andre virksomheder i området som Danfoss og Saab Danmark også opruster.

Til gengæld har OJ Electronics noget at have optimismen i. I 2010/2011 ser omsætningen ud til at lande på ca. 200 mio. kr., og overskuddet før skat på ca. 11 mio. kr. Det svarer til en vækst på 10 % sammenlignet med 2009/2010.

Der er dog stadig et stykke vej til før-kriseniveauet. I 2007/2008 omsatte virksomheden for 237 mio. kr. Erik Damsgaard slår dog fast, at væksten fortsætter i 2011/2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078