23948sdkhjf

B&O-lyd i Aston Martin super-sportsvogn

Struer-virksomheden skal udvikle og levere i alt 77 lydsystemer til supersportsvognen Aston Martin One-77.
De to virksomheder har siden 2007 samarbejdet, og det har resulteret i udviklingen af skræddersyede B&O-lydsystemer til alle Aston Martin modeller på markedet. Den fælles udvikling af Bang & Olufsen BeoSound One-77 er kulminationen på det samarbejde.

Konceptudviklere fra B&O har fra et tidligt tidspunkt været involveret i udviklingsprocessen af One-77. Sammen med teknikere fra Aston Martin har de fundet en meget effektiv og innovativ måde at integrere subwoofer og basenheder på. For at begrænse vægten og opnå optimal strukturel stabilitet er kabinetterne blevet fuldstændig integreret i bilens avancerede kulfiberkarrosseri. Denne løsning sikrer en meget let og formstabil konstruktion, som sætter subwoofer og basenheder i stand til at levere en ekstremt klar og præcis basreproduktion.

Gitteret, der dækker neodymium-højttalerne, er fræset ud af solide aluminiumsblokke af B&O’s prototypeafdeling, og gitterets design og konstruktion garanterer lav vægt og maksimal akustisk gennemsigtighed. Når lydsystemet tændes, løfter motorer de drejede og anodiserede diskantenheder i aluminium op fra instrumentpanelet.

– Hvad vi har gjort, er faktisk at producere 77 lydsystemer til bilerne med udgangspunkt i de samme processer og med samme pertentlige detaljebevidsthed, som hvis vi skulle lave ét system til én konceptbil til en biludstilling, siger Bjarne Sørensen, director of concept and technology hos B&O Automotive.

Systemets samlede effekt er mere end 1.000 watt, som blandt andet kommer fra B&O’s ICEpower teknologi, der leverer 750 watt uforlignelig lyd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126