23948sdkhjf

Ny B&O-chef vil sætte turbo på udvikling

Flere nye produkter skal være med til at accelerere salget hos den vestjyske elektronikproducent.
På torsdagens ekstraordinære generalforsamling hos B&O fik aktionærerne løftet sløret en smule for de strategiske tanker, den nye topchef Tue Mantoni gør sig om Struer-virksomhedens fremtid.

Ifølge Jyllands-Posten fremhævede han blandt andet koncernens produktudvikling som et centralt element. Der skal ganske enkelt udvikles flere produkter, og det skal ske hurtigere.

- Der er store muligheder inden for eksempelvis lyd, hvor B&O har en stærk kompetence globalt. Trods den teknologiske udvikling med nye platforme vil kravene til lyd i høj kvalitet stige, sagde Tue Mantoni.

På generalforsamlingen blev B&O’s nye bestyrelse valgt. Som ventet blev der nyvalg til Jesper Jarlbæk og Alberto Torres.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Ole Andersen som formand og Niels Bjørn Christiansen som næstformand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171