23948sdkhjf

Københavnsk robotproducent klar med ny cobot

Kassow Robots afslører en ny serie af industrielle syv-aksede robotarme

Kassow Robots præsenterer i denne måned på Automatica 2018 i München deres kollaborative robotløsninger - også kaldet cobots - for omverdenen.

- Min passion for robotter og min iværksættertrang har jeg stadig, siger Kristian Kassow, der før har været grundlægger i en stor dansk robotsuccess – nemlig Universal Robots.

Siden 2014, hvor han stiftede Kassow Robots sammen med to erfarne partnere, har han udviklet en ny generation af cobots ud fra mottoet ”strong, fast, simple”.

- Nu er vi klar til at præsentere vores unikke, effektive letvægts syv-aksede industrirobotter, der arbejder med en hastighed på 225 grader i sekundet, siger Kristian Kassow.

Ny model på vej
I første omgang bliver to cobots bragt til markedet. Det er KR 810 med en rækkevidde på 850 mm og løftekapacitet på 10 kg og KR 1205 med en rækkevidde på 1.200 mm og løftekapacitet 5 kg.

- På trods af robotarmenes lange rækkevidde er de ekstremt stærke og arbejder med høje hastigheder. Deres kompakte design gør dem velegnede til produktioner, hvor der ikke er så meget plads, understreger Kristian Kassow.

Den næste model i serien, kaldet KR 1805, er allerede udviklet, og den får en rækkevidde på 1.800 mm med en løftekapacitet på 5 kg. KR 1805 kan man også se på messen Automatica i München senere på måneden

En cobot til mange arbejdsopgaver
Kassow Robots er ved at opbygge et netværk med partnere og systemintegratorer, der skal stå for salg og service af de nye cobots med fokus på Europa i første omgang.

- Vores cobots kan bruges i mange sammenhænge, hvor emner skal flyttes. For eksempel i fremstillingen af metaldele og palletering eller mindre opgaver, hvor dele skal samles samt i forbindelse med test og kvalitetskontrol, siger Dieter Pletscher, sales manager, Kassow Robots.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094