23948sdkhjf

B&O-fiasko på vækstmarkeder

Rusland og Kina har ikke vist sig at være den guldgrube, den danske elektronikproducent havde håbet på.
B&O’s nyligt afgåede chef, Karl Kristian Hvidt Nielsen, udråbte ved sin tiltrædelse Kina og Rusland som to centrale lande for Struer-virksomheden. Elektronikproducenten skulle kort sagt have del i den boomende økonomi og russernes og kinesernes stigende lyst til at købe vestlig luksus. Det skriver Berlingske Tidende.

For godt 2½ år siden lancerede B&O en strategi, der blandt andet betød, at antallet af butikker i de to lande skulle stige kraftigt i løbet af en toårs periode. I Kina skulle der åbne 16 nye butikker, og i Rusland skulle de eksisterende 23 butikker mere end fordobles.

Kun lille butiksvækst
Men spådommen har langt fra vist sig at holde stik. I dag har B&O blot fået syv nye butikker i Kina, og i Rusland er antallet blot øget med tre til i alt 26.

Hvad endnu værre er, så er omsætningen på det russiske marked rent faktisk faldet med hele 31 % i perioden således, at man i dag omsætter for 76 mio. kr. I Kina er der mere usikkerhed om omsætningen, idet B&O ikke opgiver separate tal for landet, men omsætningen for hele den asiatiske region minus Japan var i seneste regnskabsår 266 mio. kr. svarende til 10 % af B&O’s samlede omsætning. Dermed ligger den asiatiske omsætningsandel langt under, hvad andre luksusbrands kan præstere.

- Asien er ved at blive det vigtigste marked for vestlige luksusbrands, og derfor er det problematisk, at B&O slet ikke har fået fat endnu. Potentialet i Asien bør stå meget højt på både direktionens og bestyrelsens dagsorden nu, udtaler international brandrådgiver Martin Roll til Berlingske.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109