23948sdkhjf

Amatek og A.S. Skilte forener kræfterne

Hornsyld–virksomheden A.S. Skilte og Vejle-virksomheden Amatek er blevet enige om at slå aktiviteterne i de to virksomheder sammen. Amatek ApS overtager således alle aktiviteter i A.S. Skilte.
Sammenlægningen sker for at drage fordel af den synergi, de to firmaer kan tilføre hinanden og med henblik på at blive en endnu større og komplet leverandør indenfor gravering og mærkning.

A.S. Skilte er en velkendt leverandør til graverings- og skiltebranchen. Virksomheden har eksisteret i mere end 30 år, de sidste 12 år med Finn Lykke ved roret.

- Virksomheden beskæftiger sig med dybdegravering og lasergravering til elindustrien, skibsværfter, maskinindustrien og den offentlige sektor m.m. Hos Amatek har vi hovedsageligt lavet lønarbejde til maskinindustrien i større serier, så derfor komplementerer aktiviteterne hos A.S. Skilte os godt, siger Henrik Rud, direktør hos Amatek.

- Derudover supplerer vores maskinpark hinanden godt. Vi kommer op på fire lasere, og det er både CO2–lasere, fiberlasere og greenlasere. Endvidere har vi nåleprægere, nåleskraber samt diverse graveringsmaskiner, uddyber han.

Sammenlægningen sker med virkning fra 1. marts, og den nuværende ejer og hans medarbejder følger med over i Amatek, hvor Finn Lykke bliver produktionsansvarlig.

- Vi samler hele produktionen i Amatek’s lokaler i Vejle i løbet af foråret 2011. Vi forsætter indtil videre som hidtil, så vores kunder vil ikke mærke den store forskel her og nu. På sigt er vi overbeviste om, at vores kunder vil drage fordele af sammenlægningen, lyder det samstemmende fra Henrik Rud og Finn Lykke

Amatek ApS ejes i fællesskab af Henrik Rud og Flemming Buch. Udover lønarbejdesdelen forsætter Amatek naturligvis også med salg af mærke-, præge- og lasergraveringsudstyr samt specialmaskiner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078