MiR hyrer driftschef
Torben Leth er ny chief operational officer hos robotproducenten Mobile Industrial Robots. Det skriver de i en pressemeddelelse.
Den nye driftschef er uddannet produktionsingeniør hos Syddansk Universitet og har tidligere været i chefstilling hos Danfoss og Fiberline. Her har han mere end 17 års erfaring inden for supply chain management og kvalitetssikring.
Torben Leth har gennem mere end fem år været formand for Regionale Industripolitiske Udvalg i Sønderjylland.