23948sdkhjf

Terma indgår i europæisk forsvarskonsortium

42 europæiske virksomheder arbejder sammen om forsvarsteknologiens fremtid

Den danske teknologivirksomhed Terma og 41 andre europæiske virksomheder indgår i et samarbejde om at teste ubemandede fartøjers integration med kontrolcentre og lignende. Virksomheder fra 15 forskellige, europæiske lande indgår i konsortiet.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

- Det har stor betydning for Terma at være en del af det første EU-støttede forsvarsresearchprojekt. Ocean2020 bygger på hver enkelte deltagers ekspertise og skaber samtidigt nye samarbejder mellem nøgleaktører i branchen, siger administrerende direktør i Terma, Jens Maaløe i pressemeddelelsen.

Ocean2020 laver forsøg med ubemandede fartøjer i Middelhavet i 2019 og i Det Baltiske Hav i 2020.

Den italienske teknologivirksomhed Leonardo står i spidsen for projektet.

- Ocean2020 gør det muligt at promovere teknologisk research i et område med stor interesse og relevans for Europa – som maritim sikkerhed. Det her er kulminationen af et intenst og effektivt samarbejde blandt alle 42 partnere i konsortiet, udtaler Leonardos administrerende direktør, Alessandro Profumo.

EU lancerer i 2021 et nyt forskningsprogram med fokus på forsvarsteknologi. Ocean2020 er en del af The Preparatory Action on Defence Research, som er en indledende øvelse til dette.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109