23948sdkhjf

Lys idé skabte tocifret millionomsætning

Familievirksomheden Fischer Lighting regner med at tredoble omsætningen de næste tre år.

Familievirksomheden Fischer Lighting har på to år nået en omsætning på et tocifret millionbeløb. Udgangspunktet i 2016 var en omsætning på nul kroner og én god idé. Det skriver Finans.dk.

Idéen var et apparatur, der gør det muligt at skrue en LED-pære direkte på en gammeldags lampe med klassisk belysning. Stig Elmvang udviklede løsningen og startede Fischer Lighting ApS sammen med sønnen Lars.

- Folk i byggebranchen er ofte skeptiske over for nye tiltag og idéer. I lysbranchen specifikt har mange forsøgt at sælge billige kopivarer fra Kina, og når kunderne først har haft en dårlig oplevelse med et produkt, går de tilbage til det velkendte og sikre. Som ny virksomhed med en ny måde at gøre tingene på, er det derfor svært at opbygge den nødvendige troværdighed, men vi er heldigvis kommet rigtig langt, siger direktør Lars Elmvang til mediet.

Direktøren regner med en omsætning på 18 millioner kroner for 2017. Målet for Vanløse-virksomheden er desuden at tredoble omsætningen de næste tre år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079