23948sdkhjf

Danionics stadig med røde tal

Batteriproducenten melder om stigende salg, men har stadig underskud.
Danionics fik i tredje kvartal, som ventet, et underskud på 0,8 mio. før indregning af nedskrivning på lånekapital til Danionics Asia på 0,2 mio. I tredje kvartal 2009 udgjorde nedskrivningen 0,1 mio. kr.

Resultatet for de første ni måneder udgør herefter et tab på 2,3 mio. kr. før
indregning af nedskrivning på lånekapital på 5,4 mio. kr. til Danionics Asia. Resultatet før skat for de første ni måneder er herefter et tab på 7,7 mio. kr.

Storkunde skruer ned for bestillinger
Den positive udvikling i joint venturet fra første halvår fortsatte i tredje kvartal. I juli, august og september blev der i alt afsendt 657.000 stk. batterier, hvilket er mere end de to første kvartaler til sammen.

- Fjerde kvartal er kommet godt fra start med et ordreindtag i samme størrelsesorden. Baseret på nuværende skøn forventes leverancerne for første kvartal 2011 at blive væsentligt reduceret, idet hovedkunden har meddelt, at dennes lagerbeholdning er høj, skriver Danionics i sit regnskab.

Danionics fastholder derfor sine forventninger til 2010. Samlet forventes et underskud i niveauet 2-3 mio. kr. efter renteindtægter men før indregning af andelen af årets resultat efter værdiregulering i Danionics Asia Ltd.

Danionics forventes at have tilstrækkelig kapital til at videreføre sine aktiviteter de kommende 12 måneder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078