Vedvarende energi skal lagres i svævende svinghjul
Af En løsning til lagring af vedvarende energi fra solceller og vindmøller kan være lagring som bevægelsesenergi – kinetisk energi – i svinghjul, så der også er strøm til rådighed når solen ikke skinner, eller i tilfælde hvor det ikke blæser.
Teknikken med at lagre energi i svævende svinghjul - Flywheel Energy Storage (FES) - har været kendt i mange år, og den benyttes allerede enkelte steder i USA, blandt andet til at udjævne fluktuationer i New Yorks strømforsyning.
Forskere fra Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og virksomhederne Haldor Topsoe og Sintex er nu gået sammen om at optimere og videreudvikle teknologien i projektet MagFly, der netop har modtaget 12 millioner kroner fra Innovationsfonden.
Holder på energien
Princippet bag et svinghjul er, at en tung cylinder holdes svævende i beholdere med vakuum ved hjælp af et magnetfelt. Ved at tilføre kraft - f.eks. energi fra en vindmølle - skubbes svinghjulet i gang. Så længe hjulet roterer, holder det på den energi, der først satte det i gang.
Bevægelsesenergien kan derefter omsættes til f.eks. elektrisk energi, når der er brug for det og på den måde lagre energi. Fordi svinghjulet svæver på magnetiske lejer og uden luftmodstand minimeres energitabet, og hjulet kan holde sig roterende til energien skal bruges.
Fordelen ved teknologien er, at svinghjulene er hurtige at "oplade", de kan frigive store mængder energi meget hurtigt og forventningen er, at de kan få langt længere levetid end batterier. Desuden belaster materialerne i svinghjul ikke miljøet og kan i princippet genbruges i det uendelige. De fylder ikke alverden; et 30 kWh anlæg, svarende til hvad et parcelhus med solceller på taget har brug for, er omtrent på størrelse med en gulvspand.
En væsentlig barriere
Men der er stadig en væsentlig barriere at overvinde, før svinghjul-teknologien kan løse problemet med at lagre vedvarende energi:
- Svinghjulene taber energien for hurtigt til, at de kan benyttes til langtidsopbevaring af energi. De har en væsentlig selvafladning på kun ti minutter, og derfor er de på nuværende tidspunkt ikke et reelt alternativ til moderne batterier.
Med projektet skal den eksisterende teknologi forbedres, så den svævende cylinder holdes i luften af nye nanomagneter, hvor alle dimensioner, helt nede fra den atomare struktur og op til millimeter-skala, skal kontrolleres med stor præcision. På den måde skal svinghjulene designes, så de kan holde på energien i op til et døgn.
Lykkes det at knække koden til en billig og effektiv måde at lagre energi på, vil det bidrage væsentligt til at gøre verden uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Desuden vil den nye energiteknologi skabe vækst og beskæftigelse inden for både energilagring og energieffektivisering.
Sparsomt materiale
Udfordringen med kontrol af nanomagneter har været i fokus den seneste årrække på Institut for Kemi på Aarhus Universitet. De nye nanomagneter vil være sammensat af forskellige materialer, som i fællesskab vil forbedre de magnetiske egenskaber.
Materialer til magneter er i dag er dog en sparsom ressource, og adgangen til at købe disse materialer er ofte ustabil. I projektet MagFly vil parterne udvikle nye typer magneter af mere tilgængelige materialer.
For at opnå de bedste resultater vil forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab beregne de bedst mulige blandingsforhold. Teknologisk Institut vil sikre, at de nye magneters mekaniske og korrosive egenskaber overholder de nødvendige krav, før de sendes på markedet.
Storproduktion af de nye magneter vil ske i samarbejde mellem Haldor Topsøe og Sintex, mens Grundfos og WattsUp Power vil fokusere på anvendelsesmulighederne inden for henholdsvis motor- og svinghjulsteknologier.
| Investering
|
