Det sker: Limseminar
Limseminaret er todelt, og i første del introducerer eksperter fra Europa dig til de nyeste limprodukter i form af hotmeltdoseringsudstyr, UV-hærdende lime og deres anvendelsesmuligheder samt Endless Piston Principle-dispensere.
- Kendskab til markedets nye limprodukter og deres mange anvendelsesmuligheder er af afgørende betydning for den enkelte producent, fordi udviklingen går så stærkt, siger Henning Pedersen, der er ejer af Scanmaster – et systemhus for limning. I anden del af seminaret går man til bunds i arbejdsmiljøproblemerne omkring arbejdet med epoxy og isocyanater. De senere års erfaringer har vist, at der fortsat hersker store problemer med at sikre et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Problemerne med at værne sig mod skader fra de farlige stoffer har vist sig at være en større udfordring for virksomhederne end først antaget.
Scanmaster henter derfor repræsentanter fra såvel Arbejdsmiljørådet, branchefolk samt forskere inden for området ind for at diskutere og rådgive om epoxy og isocyanater – ligesom de vil vejlede i korrekt brug af stofferne, så virksomhedernes ansatte undgår at blive kronisk syge.
Oplægsholdere:
• Daniel Pössnicker, ViscoTec Pumpen- u. Dosiertechnik
• Ermanno Jr Preo, Preo S.r.l. – Glue Application Systems Design and Development
• Helge Jürgensen, Delo Industrie Klebstoffe
• Asger Holbæk Jensen, kemiingeniør Crecea
• To repræsentanter fra Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe
• Hans Jørgen Limborg, ph.d. forskningschef, Team Arbejdsliv, adjungeret professor på Roskilde Universitet
Seminaret finder sted den 9. november 2017 på hotel Scandic, Odense fra kl. 09.00-16.00. Prisen er 1.500 kr. inklusive forplejning.
Yderligere information og tilmelding på Scanmasters hjemmeside.