23948sdkhjf

Frasalg sender Haldor Topsøe i minus

Stort tab på et frasalg overskygger vækst i omsætningen

Haldor Topsøes overskud bliver ædt op af afskrivninger på frasalget af emissionsforretningen tilbage i juni.

Tabet beløber sig til 444 mio. kr., så det samlede resultat bliver et underskud på 166 mio. kr. Det oplyser selskabet i regnskabet for 1. halvår 2017.

Omsætningen vokser ellers hos katalysatorproducenten. Det samme gør indtjeningen før renter.

Frasalg til en lille milliard
Frasalget af forretningsområderne mobil og stationær emissionskontrol til den belgiske virksomhed Umicore i juni i år. Prisen var 900 mio. kr. plus en earn-out.

Handlen omfattede 280 ansatte, al teknologi, IP-rettigheder samt produktion- og R&D-faciliteter i de to forretningsenheder i Danmark, USA, Kina og Brasilien.

For den fortsættende forretning var resultatet et plus på 278 mio. kr. mod 368 mio. kr. samme periode i 2016. 

- Når man tager disse faktorer i betragtning leverede vores fortsættende forretning tilfredsstillende resultater i første halvdel af 2017, som er på linje med vores forventninger. Den organiske vækst i omsætning og EBIT fra vores fortsættende forretninger viser, at vores kerneforretning fortsat er meget sunde, skriver Haldor Topsøe-finansdirektør Peter Rønnest Andersen i en kommentar til regnskabet.

Haldor Topsøe A/S
mio. kr. 1. halvår 2017 1. halvår 2016
Omsætning 2.549 2.517
EBITDA 570 632
EBIT 452 510
Resultat - fortsættende forretning 278 368
Resultat - afviklet forretning -444 -63
Samlet resultat -166 305
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11