23948sdkhjf

GN sætter tommeskruerne på polakker

Det delvist GN-ejede selskab DPTG vil igangsætte tvangsfuldbyrdelse med henblik på at inddrive de 2,9 mia. kr. man tidligere på måneden blev tilkendt i en voldgiftssag.
DPTG har ikke modtaget de 2,9 mia. kr., som voldgiftsretten i Østrig tildelte selskabet blev tilkendt i begyndelsen af september.

Det polske selskab Telekomunikacja Polska S.A. havde en frist på 14 dage til betalingen men endnu har GN ikke set pengene og derfor har man besluttet at igangsætte en tvangsfuldbyrdelse i Polen hurtigst muligt.

Overrasket bestyrelsesformand
- Af den kontrakt, som TPSA og DPTG underskrev i april 1991, fremgår det at en voldgiftsret i Wien, Østrig ville være den rette instans til at afgøre en eventuel uoverensstemmelse parterne imellem. I kontrakten påtog TPSA og DPTG sig udtrykkeligt at efterleve en voldgiftsrets afgørelse, udtaler bestyrelsesformand Per Wold-Olsen, og fortsætter:

- Det er en overtrædelse af aftalen mellem de to parter, at TPSA ikke efterlever voldgiftsrettens afgørelse fra den 3. september. Ved at undlade at betale i overensstemmelse med voldgiftsrettens afgørelse af 3. september påfører TPSA sig selv og sine aktionærer yderligere omkostninger, nærmere betegnet omkring en halv million danske kroner om dagen i renter.

Tvangsfuldbyrdelsen vil blive behandlet af den regionale domstol i Warszawa, Polen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141