Hardwareiværksætteren i plus efter bare tre år
På kort tid har Airtame gjort produktion og salg af enheder til trådløs streaming til en overskudsgivende forretning
Airtame i København skulle kun bruge tre år på at lave overskud. Firmaet, som har udviklet en særlig enhed til streaming målrettet det professionelle marked blev stifter i sensommeren 2013, og allerede i 2016 var der altså sorte tal på bundlinjen. En god halv million lød overskuddet på, en markant forbedring i forhold til underskuddet på -7,3 mio. kr. før skat i 2015.
- Det føles godt – men vi fokuserer meget mere på, hvad vi er i gang med nu. Vi går efter at fordoble vores toplinje i år, i forhold til sidste år, siger Jonas Gyalokay, medstifter og direktør for Airtame, til finans.dk.
Salget hos det unge københavnske firma har nu passeret 50.000 Airtame-enheder, der streamer video og lyd trådløst til en skærm. Prisen er omkring 2.800 kr.
Succesen er skabt i lande som Tyskland, Storbritannien og Holland samt i USA's skolevæsen.
mio. kr. | 2016 | 2015 |
---|---|---|
Bruttoresultat | 12,48 | 3,38 |
Resultat af ordinær primær drift | 2,69 | -7,23 |
Ordinært resultat før skat | 0,57 | -7,30 |
Årets resultat | 0,42 | -5,44 |
Aktiver i alt | 36,17 | 29,33 |
Egenkapital i alt | 12,62 | 7,71 |
Gns. antal ansatte | 38 | 42 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016. |