Droppede produktionen og fik overskud
Trackunit, som udvikler it-løsninger til maskinbranchen, har netop fremlagt sit 2016-regnskab. Det viser, at det igen går den rigtige vej for det nordjyske firma. Resultatet før skat er vendt fra et underskud på knap 28 mio. kr. til et plus på over en million.
- På mange måder har 2016 været et afgørende år for os. De sidste 12 måneder har vi haft fokus på, at udvikle og forberede organisationen på vækst, og vi har ligeledes integreret den nye ejerskabsstruktur. Derfor er jeg meget stolt af, de resultater Trackunit har formået at opnå i denne periode med så store forandringer, lyder CEO Jørgen Raguse kommentar til udviklingen.
Frasalg og opkøb
En af de store forandringer, firmaet har været gennem, er først og fremmest, at EMS-delen i Pandrup er droppet. Elektronikproduktionen blev i stedet flyttet til BB Electronics i Horsens.
Ved samme lejlighed gav outsourcing af produktionen virksomheden mulighed for at flytte fra Pandrup til Aalborg, som – er det forventningen - vil kunne tiltrække talenter indenfor data science og analyse samt softwareudvikling.
I regnskabsårets løb blev det også til opkøb af tyske Dreyer+Timm GmbH i Rotenburg i Tyskland, som også arbejde med avancerede telematik-løsninger.
Vil stå på egne ben i Amerika
På det amerikanske marked er væksten med Trackunits egne ord på rette spor. I årets løb har firmaet blandt andet indstillet samarbejdet med den amerikanske gigant LoJack i USA.
- Der er ingen tvivl om, at USA bliver en vigtig årsag til fremtidig ekspansion af vores forretningsområde. For udnytte denne mulighed, skal vi have fuld kontrol over vores brand, og hvordan det er repræsenteret, så vi kan hjælpe kunderne bedst muligt. Vi måtte derfor opsige samarbejdet med et lokalt distributionsled. Det skal medvirke til en stærkere position på det amerikanske marked på længere sigt, siger Jørgen Raguse.
mio. kr. | 2016 | 2015 |
---|---|---|
Bruttoresultat | 57,3 | 62,0 |
Driftsresultat | 3,3 | -29,8 |
Resultat før skat | 1,2 | -27,9 |
Årets resultat | -0,5 | -38,5 |
Balancesum | ||
Egenkapital | ||
Antal ansatte | 59 | 55 |
Regnskabsåret blev afsluttet dd. mmmm åååå. |