23948sdkhjf

Investeringer trækker IBM Danmark i rødt

Driftsresultatet blev historisk højt hos IBM Danmark i 2009. Alligevel betød store afskrivninger og investeringer underskud på bundlinjen.
Den danske del af computergiganten omsatte for 7,7 mia. kr. i 2009, hvilket var ensbetydende med et fald på 1,1 mia. kr. sammenlignet med 2008. Det skriver Børsen.

Positivt var det imidlertid, at driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger næsten blev fordoblet fra 380 mio. kr. i 2008 til 693 mio. kr. i 2009.

Forventer vækst i 2010
Alligevel blev det ikke til overskud hos IBM Danmark i 2009. Af- og nedskrivninger på i alt 700 mio. kr. samt finansielle udgifter på 271 mio. kr. betød, at resultat før skat blev et underskud på 271 mio. kr.

Ca. halvdelen af afskrivningerne skyldes dog investeringer i IBM’s driftcentre, mens resten kan relateres til købet af Mærsk Data og DM-Data. Administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen er derfor godt tilfreds med 2009-resultatet og er optimistisk med hensyn til fremtiden.

- Vi har i 2008 og 2009 grundet krisen haft fokus på at være profitable, så vi har været bevidst forsigtige med at tage ny forretning ind, som måske var lidt usikker. Men fra 2010 og fremad er
vi tilbage, og konjunkturerne angiver jo også, at mulighederne for omsætningsvækst er der, så vi har bestemt en forventning om, at vi begynder at vokse her i 2010, udtaler han til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147