På en mellemstor produktionsvirksomhed havde de en personalehåndbog, som klart og udtrykkeligt beskrev forskellige af virksomhedens politikker. Der var en del politikker bl.a. en alkoholpolitik, rygepolitik og en politik for anvendelse af telefon i arbejdstiden.

Politikken om brug af telefon forbød enhver form for anvendelse i arbejdstiden for at sikre en effektiv arbejdstid og at medarbejdere ikke udsatte sig selv og kollegaerne for en risiko, da der på virksomheden blev arbejdet med mange maskiner der krævede fuld opmærksomhed, så der ikke skete arbejdsulykker.

Overalt på virksomheden var opsat skilte, der forbød brug af telefoner. Endelig ville en overtrædelse blive sanktioneret med en skriftlig advarsel 1. gang der skete en overtrædelse og skete der igen en overtrædelse indenfor rimelig tid efter den første overtrædelse vil dette blive betragtet som grov og væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet og der ville ske en bortvisning af medarbejderen.

I forbindelse med medarbejderens selvbetalte pauser var det naturligvis tilladt at anvende telefon. Personalehåndbogen blev udleveret og gennemgået med hver ny medarbejder, for at sikre at virksomhedens retningslinjer var forstået.

En dag konstaterede værkføreren på virksomheden en medarbejder med fire års anciennitet, der tydeligt talte i telefon i arbejdstiden. Medarbejderen blev konfronteret med brugen af telefonen og flere kollegaer var tilstede i produktionen og overværede konfrontationen. Ligeledes blev fællestillidsrepræsentanten orienteret om episoden.

Værkføreren kontaktede i den forbindelse juridisk afdeling hos Arbejdsgiverne om hvordan virksomheden skulle håndtere situationen. Hvad var Arbejdsgivernes anbefaling?

SVAR:

Advokaten hos Arbejdsgiverne fik oplyst fakta i sagen og endvidere havde den pågældende medarbejder for to måneder siden modtaget en advarsel for en tilsvarende overtrædelse for brug af telefon i arbejdstiden i strid med retningslinjerne.

Medarbejderen blev bortvist samme dag. Vedkommendes fagforbund protesterede mod bortvisningen og oplyste at medarbejderen havde benyttet telefonen som lommeregner.

Dette forhold kunne på ingen måde anerkendes og desuden blev telefonen holdt ved øret – medarbejderen havde desuden ikke behov for selv at regne på de arbejdsopgaver, han skulle udføre. Bortvisningen blev derfor fastholdt, som saglig og hermed sluttede sagen.

Sagen illustrerer vigtigheden i værdien af klare og tydelige politikker, som virksomheden ønsker skal være gældende for medarbejderne på virksomheden. Disse retningslinjer skal naturligvis være skriftlige, saglige og der skal være proportionalitet mellem en given overtrædelse og den sanktion som kan bringes i anvendelse overfor medarbejderen.

Af Christian H. M. Mikaelsen, advokat i Arbejdsgiverne.

”Spørg om jura” er udarbejdet i samarbejde med jurister hos Arbejdsgiverne. Ovenstående beskrivelse af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning vedrørende overenskomstmæssige forhold.