23948sdkhjf

Nye fabrikker sender GPV nærmere millliardmål

EMS-koncernen GPV omsatte for en kvart milliard i 1. kvartal, eller godt 50 mio. kr. mere end samme periode året før. De fremgår af kvartalsregnskabet fra Schow & Co, som har ejet GPV siden starten af 2016.

GPV overtog pr. 1. marts 2017 EMS-virksomheden BHE i Horsens for en enterprise
value på 42 mio. kr. 

Købet af BHE var et led i GPVs strategiske vækstplan mod 2020 og betegens som et vigtigt element i en konsolidering af det nordeuropæiske EMS-marked. Købet påvirkede i beskedent omfang omsætningen positivt, hvorimod resultatet af primær drift var belastet af omkostninger relateret til købet. 

Udvidelse med spørgsmålstegn
I 1. kvartal har GPV også taget sin nyetablerede fabrik i Guadalajara Mexico i brug. Dermed tilstedeværelsen på det nordamerikanske marked styrket, både i forhold til eksisterende kunders vækst og med hensyn til større andel af markedet for high-mix/low-medium volume teknisk elektronik.

Ekspansion efter ejerskifte
GPV blev i januar 2016 købt af Schouw & Co. for 400 mio. kr. Siden har der været gang i elektronikkoncernens ekspansion.

For et lille år siden blev det meldt ud, at man ville bygge en ny fabrik i Mexico. I februar kom så nyheden om købet af BHE i Horsens.

Valget af Donald Trump som præsident i USA kan dog ændre situationen. Bliver der ændret i samhandelsaftaler mellem USA og Mexico vil GPV undersøge muligheden for
at tilføre et tilstrækkeligt lokalt USA-indhold i produkterne til fortsat at kunne levere til USA.

Udvidelser rummer vækstmuligheder 
GPVs ledelse vurdrere, at markedet i 2017 gennemgående vil være præget af en beskeden positiv udvikling i Europa, men til gengæld svagere markedsvilkår i Kina og Rusland og mere usikre markedsforhold i USA. GPV er ikke decideret afhængig af enkeltkunder, og de seneste aktivitetsudvidelser rummer potentiale for yderligere vækst, hedder det i kvartalsregnskabet.

Forventningerne til omsætningen i 2017 er positivt påvirket af overtagelsen af BHE. Driftsmæssigt forventes de ordinære aktiviteter i BHE også at bidrage positivt, men i 2017 forventes resultatbidraget at blive negativt som følge af de nødvendige integrationsomkostninger.

GPV forventer således i 2017 uændret at realisere en omsætning i størrelsesorden 975 mio. kr. med et resultat af primær drift (EBIT) i intervallet 50 - 60 mio. kr.

GPV
mio. kr. 1. kvt. 2017 1. kvt. 2016
Omsætning 260,9 209,1
Resultat af primær drift (EBIT) 17,0 16,1
Resultat før skat 15,9 14,3
Periodens resultat 13,1 14,4
Aktiver i alt 753,6 637,5
Egenkapital 187,0
Gns. antal medarbejdere 1.138 1.074
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.178