23948sdkhjf

GN godt i gang

GN Store Nord havde en pæn omsætningsfremgang på 15 procent. Både GN Hearing og GN Audio bidrog med tocifrede væksttal til den positive udvikling. Det viser høreapparatselskabets regnskab for 1. kvartal 2017.

- 1. kvartal gav os en solid start på året på tværs af regioner og salgskanaler. I begyndelsen af april, på AAA, annoncerede vi vores 5. generation 2,4 GHz høreapparater, ReSound LiNX 3D, siger Anders Hedegaard, CEO i GN Hearing

Hos søsterdivisionen GN Audio  lyder CEO René Svendsen-Tunes kommentar:

- I 1. kvartal 2017 fortsatte vi med at levere stærke resultater i vores professionelle forretning. I kvartalet lancerede vi Jabra Speak 710, som styrkede vores lederskab yderligere i kategorien premium, transportable højtalertelefoner til konferenceopkald og musik. Jeg er endnu engang meget tilfreds med at se vores dedikerede fokus på udvikling af innovative produkter og på at sikre best-in-class kommercialisering, hvilket resulterer i et stærk momentum, som vil sikre, at vi fortsat vinder markedsandele.

Starten på 2017 får GNs ledelse til at fastholde de finansielle forventninger til hele 2017.

GN Store Nord A/S
mio. kr. 1. kvt. 2017 1. kvt. 2016
Omsætning 2.233 1.938
Bruttoresultat 1.379 1.189
EBITA 320 297
Resultat før skat 225 269
Soliditetsgrad 43,2% 48,6%
Regnskabsperioden blev afsluttet 31. marts 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097