Affaldsspande, der fortæller, hvornår de skal tømmes. Træer, der giver besked, hvis de får for meget salt. Sensorer til såkaldte smart city-løsninger kan gøre det lettere at løse mange af de udfordringer, som kommunerne står overfor. Det har man længe haft øje for i Aarhus Kommune, der arbejder med en smart city-vision i helt bred forstand, der ikke kun strækker sig fra ‘hårde’ områder som teknik og miljø, men også til sundhed og læring.

Kommunen har som de første herhjemme netop sat sidste skrue i et LoRa-netværk, som dækker hele kommunen. Det er smalbåndsnetværk, der bruger meget lidt strøm, og gør det muligt at sende meget små datamængder over store afstande. Pt. har man sat 16 sendere op spredt ud over hele kommunen. Det gør det muligt at transmittere målinger fra byen og helt ud til den yderste kommunegrænse.

- Vi arbejder med smart city i bred forstand, og har i omegnen af 100 projekter i gang. Vores mål er meget brede, fordi som kommune vil vi ikke bare undgå trængsel på vores veje, eller undgå, at der er lys de steder, hvor der ikke er brug for det. Vi vil også godt tage imod de turister, der kommer til byen, og kunne henvise dem til Moesgaard og andre seværdigheder. Vi vil selvfølgelig også gerne give vores træer mulighed for at sige til, hvis de har fået for meget salt eller kunne give besked om luftkvaliteten, forklarer Bo Fristed, chef for ITK i Aarhus Kommune.

Stort erhvervspotentiale i smart city-løsninger
Konkret kan et LoRa-netværk fx bruges til at lave målinger på byens strande. Det kan være UV-målinger, der betyder, at man kan få anbefalinger til, om man nu trænger til at blive smurt ind i solcreme. Det kan også være mere interne tekniske målinger, som at måle realtids-temperaturen i fjernvarmebrønde. Det betyder, at man kan lave forebyggende vedligehold på en brønd, der har et lille læk, og at man dermed undgår at grave op med en gravko.

Men hvad skal der til for drive sådan en udvikling? Det handler især at få en dialog med virksomhederne og finde ud af, hvad det er for en forretningsmodel, der skal til, mener Bo Fristed. For at sætte gang i udviklingen har man inviteret forretningsejere (afdelingsledere og fagpersoner), som sidder med udfordringer og introduceret dem til teknologien og givet eksempler på, hvad man kan lave. Det har givet en liste på 150 ideer, som de mener, at der skal laves.

- Det er ikke sikkert, at de alle skal laves. Men vi vil godt tage de bedste af dem og prøve at finde finansiering, og så skabe dem i samarbejde med vores virksomheder. Det kan også give et fundament til, at de kan eksportere dem til andre byer. Vi har valgt en åben standard, der betyder, at de løsninger, der bliver lavet til os stort set kan anvendes i London, som også er i gang - eller andre byer, forklarer Bo Fristed.

Åben invitation til danske smv’er
Indien er et af de lande, hvor danske virksomheder kan gøre sig gældende inden for smart city-området. Landet står overfor en hastig vækst i befolkning og urbanisering, og har netop lanceret et ambitiøst byudviklings-program med et budget på 100 milliarder dollars kaldet ‘100 Smart Cities’, der betyder, at man efterspørger smart city-løsninger. Sådan lød det fra Neelabh Singh, partner i Quercus Group, der er rådgiver på den danske del af projektet.

- Det er rigtig spændende at se, hvad der sker i Danmark og i Aarhus inden for internet of things. Der kommer mange nye initiativer fra byen. Det er næsten som et living lab, og det giver rigtig god mening at skalere mange af de løsninger op i andre byer internationalt. Det indiske smart city-program er et oplagt sted at starte, da der er mange nye byer og eksisterende byer, der opgraderer infrastrukturen. Så der vil være rigtig gode forretningsmuligheder for danske virksomheder ved at deltage i det indiske smart city-program, forklarer han.

Kilde: Alexandra Instituttet