Motorola fik underskud i 2009
Omfattende reduktioner af koncernens omkostninger resulterede dog i sorte tal i fjerde kvartal.
Endnu bedre gik det i fjerde kvartal 2009. Her omsatte Motorola for 5,7 mia. dollars (30 mia. kr.), hvilket godt nok er markant mindre end 7,1 mia. dollars (38 mia. kr.) året før. Til gengæld blev underskuddet på 3,7 mia. dollars (19,8 mia. kr.) i fjerde kvartal 2008 forvandlet til et plus på 142 mio. dollars (759,9 mio. kr.).
Klar til vækst
- Vi klarede os godt taget i betragtning af det udfordrende miljø i 2009. Vores resultater demonstrerer styrken i vores markedslederskab og robustheden af disse forretninger og vores medarbejdere, siger Greg Brown, viceadministrerende direktør i Motorola.
- Efterhånden som markedsvæksten vender tilbage, er vi velpositionerede til at drage fordel af vores investeringer på globale nøglemarkeder med en konkurrencedygtig omkostningsstruktur, tilføjer Greg Brown.