23948sdkhjf

Lys for enden af tunnelen for B&O i USA

En af B&O’s vigtigste forhandlere spår, at 2010 bliver et godt år for Struer-virksomheden i USA.
Alex Cavallo er butikschef i B&O’s butik på Broadway i New York, og han er ikke i tvivl om, at det danske hifi-brand er på vej ud af finanskrisens skygge. Det skriver Nyhedsbureauet Direkt ifølge Børsen.

- Der er stadig meget tilbageholdenhed omkring de helt store køb, men i specielt de seneste to måneder har der været en tendens til, at det går den rigtige vej. Vi har haft meget fremgang på det seneste, og det ser ud til, at det fortsætter med at blive bedre, udtaler Alex Cavallo til Direkt.

Nye tv til amerikanerne
Han vurderer, at det økonomiske opsving vil slå hurtigere igennem i USA end i Europa, men derudover ser han også andre grunde til, at B&O vil opleve fremgang i USA i 2010.

Først og fremmest hæfter han sig ved at også amerikanerne i 2010 får mulighed for at købe de nye BeoVision 10 og BeoVision 7-55 fjernsyn, som ventes at udfylde et hul i B&O’s amerikanske produktudvalg.

Endvidere mener Alex Cavallo, at B&O’s BeoLiving-koncept, der integrerer de mange hifi-apparater med hinanden, er specielt attraktivt blandt amerikanske kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109