23948sdkhjf

Vestas får 80 MW-ordre fra trofast tysk kunde

Vestas har modtaget en ordre på levering af 40 V90-2.0 MW-vindmøller til den østlige del af Tyskland.
Ordren er modtaget fra det tyske selskab Nordwind Handels GmbH & Co. Installation af vindmøllerne påbegyndes i løbet af fjerde kvartal 2010, og projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2011.

- Vestas har i adskillige år været den perfekte partner for os, og vi ser frem til yderligere at styrke vores forretningssamarbejde, udtaler Carsten Paatsch, administrerende direktør for Nordwind Handels-GmbH & Co. KG.

Positive forventninger til tysk marked
Nordwind Handels GmbH & Co. KG, som har hovedsæde i Beiersdorf-Freudenberg, er en af Vestas' største kunder i Tyskland. Virksomheden, som blev grundlagt i 2003, har indtil videre udelukkende købt Vestas-vindmøller.

- Vi glæder os meget over denne nye kontrakt i Tyskland, som bekræfter vores positive forventninger til det tyske marked. Vi sætter pris på det fortsatte samarbejde med vores forretningspartner Nordwind og glæder os over deres tillid til Vestas' teknologi, siger Hans Jørn Rieks, President for Vestas Central Europe.

Ordren påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2010.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094