23948sdkhjf

Metha Energy Solutions vil revolutionere brændselsceller

En danskudviklet brændselscelle, der fungerer på metanol, varsler et kommercielt gennembrud for brændselscelleteknologien.
En danskudviklet brændselscelle, der laver metanol om til elektricitet, er så billig i produktion og så effektiv i brug, at vejen for brug af brændselsceller i stor stil nu er banet.

- Vi kan hente så meget energi ud af metanol, at det er kommercielt bæredygtigt at anvende brændselscelleteknologien. Og det er et gennembrud på flere områder, siger Jesper Toft, direktør for Metha Energy Solutions, der skal sælge teknologien ind til blandt andet bilindustrien.

Kan lagre vindmølleenergi
I dag bliver metanol primært fremstillet af naturgas, men det vil inden for meget kort tid være muligt at fremstille store mængder metanol fra biomasse, hvori der ikke indgår afgrøder, som kunne bruges som mad.

- Det betyder, at vi på samme tid kan gøre os uafhængige af fossile energikilder og ”lagre” energi fra blandt andet vindmøller i metanol, fordi man kan bruge strømmen fra vedvarende energikilder i den proces, der omdanner gasserne fra biomassen til metanol, forklarer Jesper Toft.

- Med andre ord kan vi tage den grønne strøm fra de alternative energikilder, bruge den til produktion af metanol og fylde det på bilen der er drevet af brændselscellen, og reducere CO2 udledningen med 60-70 %, tilføjer han

Billig at producere
Tanken om metanol som lagringsmiddel er ikke ny. Den ungarsk-amerikanske kemiker og nobel-prisvinder, George A. Olah, har i sin forskning beskrevet dét, han kalder metanol-økonomien. Kort sagt går teorien ud på at anvende metanol, når vi skal distribuere og bruge energi i samfundet.

Indtil nu har problemet været, at det ikke har været økonomisk attraktivt, fordi man ikke har kunnet tage den lagrede energi ud af metanolen særligt effektivt, men det kan man nu.

- Med denne nye teknologi kommer vi meget tættere på at kunne realisere metanol-økonomien i et økonomisk attraktivt perspektiv, forklarer Jesper Toft og peger på, at teknologien bliver så billig at producere, og metanoldistributionen så enkel at implementere, at det ikke kræver store offentlige tilskud.

Kilde: Metha Energy - http://www.methaenergy.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124