23948sdkhjf

Gomspace foran planen

GS Sweden, den svenske gren af Aalborg-firmaet Gomspace, har netop fremlagt regnskab for 2016. Regnskabet, det første siden børsintroduktionen sidste sommer, viser en omsætningsfremgang på hele 59 procent. 

- Vi er stolte over at have gennemført alle de planlagte elementer, som blev annonceret i prospektet til børsintroduktionen. Faktisk er vi foran planen med købet af Nano-Space AB i Uppsala fra Swedish Space Corporation i efteråret, skriver CEO Niels Buus.

Starten på 2017 har ifølge direktøren også været en succes. Specielt hæfter han sig ved kontrakten med engelske Sky and Space Global på levering af en konstellation af satellitter, der kan løbe op i et beløb svarende til 400 mio. kr.

Nye overskud kan dog lade vente på sig.

- På grund af de planlagte  fremtidige investeringer i vækst, drift samt aktiver, forventer vi ikke at generere overskud de næste par år. Det er dog meget vigtigt at bemærke, at vores bruttomarginer er på et meget fornuftigt niveau, som beviser, at Gomspace grundlæggende er en sund forretning, skriver Niels Buus.

GS Sweden AB
Mio. SEK 2016 2015
Nettoomsætning 54,14  34,08 
Driftsresultat -14,51  -2,35 
Resultat fra associerede virksomheder 21,36 
Årets resultat 8,98  -2,36 
Aktiver 206,04  30,06 
Egenkapital 146,10  13,81 
Gns. antal ansatte 45  30 
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078