23948sdkhjf

Belysningseventyr i Odense idrætspark

Tiden var knap og kravene ekstremt høje, da belysningen i idrætsparken i Odense skulle udskiftes

- Belysningen til Odense Idrætspark er et af de projekter, vi har været involveret i, der har fungeret allerbedst set ud fra et udførelseskriterium. Samtidig er det også et af de mest unikke. Det er noget, vi er rigtig stolte af.

Sådan siger Peter Møller-Bertram, afdelingsleder hos el-installatøren AllTek, der i foråret 2016 vandt entreprisen med installation af ny LED-belysning i Odense Idrætspark.

Projektet blev gennemført i samarbejde mellem AllTek som installatør, Lemvigh-Müller som leverandør og Riegens som producent

Der var dog mange udfordringer undervejs, og det kunne så nemt have gået så grueligt galt. Men projektet endte som et belysningseventyr med en lykkelig slutning.

Stram tidsplan uden elastik
En udfordring var, at tidsplanen var uhyre stram - og uden elastik. En anden at der blev stillet meget høje krav til bl.a. belysningsstyrker og belysningens regelmæssighed og jævnhed. Og så var det et temmelig omfattende projekt med udskiftning af belysningen i to ishaller, tre idrætshaller, en cykelarena samt gangarealer, depotrum mv.

Store sportsbegivenheder fortjener god fjernsynsdækning, og det var et krav fra idrætsparkens side, at den nye belysning skulle være velegnet til tv-transmission. Det kræver høj regelmæssighed i belysningen og et minimum af flicker, så de levende billeder ikke flimrer. Det stillede særlige krav til komponenterne i LED-armaturerne og affødte mange beregninger undervejs – og masser af kommunikation mellem Rambøll, som var rådgiver på projektet, belysningsproducenten Riegens, TV2 og AllTek. 

Ingen standardarmaturer
I armaturerne til de to ishaller skulle der integreres RGB-styring. Fra idrætsparkens side ønskede man nemlig at skabe lysscenarier i farver – som en ekstra stemningsgiver til ishockeykampe og skøjtestævner. Herudover skulle armaturerne i ishallerne være af en støbning, så de kunne klare flyvske pucke.

Den slags henter man ikke lige ned fra hylderne hos nærmeste grossist. Faktisk fandtes armaturerne slet ikke som LED, så de skulle først udvikles og produceres af Riegens. I alt var der tre måneder til hele forløbet med at få projekteret, produceret og installeret belysningen i ishallerne.

Projektfakta: Odense Idrætspark

I forbindelse med energioptimeringsprojektet Energy Lean i Odense Kommune, er belysningen i idrætsparkens haller blevet skiftet ud med ny energieffektiv belysning.

Bygherre: Odense Kommune

Rådgiver og lysdesigner: Rambøll

El-installatør: AllTek

Belysningsproducent: Riegens

Belysningsleverandør: Lemvigh-Müller

Lysstyring: Vanpee

Belysningsløsningen: Grundbelysningen i hele projektet er Riegens Corex Sport, som er udviklet i to basisversioner. Til Ishal 1 er der udviklet en IP65-version med RGB – fuldt DALI-dæmpbare og flicker free.

Til de øvrige haller anvendes Corex Sport uden RGB. Begge versioner har 210W, 25.000 lumen, 4.000 kelvin og vandalklasse IK09.

Til cykelbanen anvendes en speciel asymmetrisk version for at opnå optimal belysning af banen.

Til gangarealer, depotrum mv. er anvendt Plash44 LED, 18W og 25W, 4.000 kelvin.

Træningslyset i ishal 1 lå tidligere på 300 lux, i dag ligger det på 350-500 lux. I forbindelse med tv-transmission kan belysningsstyrken komme op på ca. 1.300 lux på gulvet og 1.000 lux vertikalt. Generelt for alle haller er der opnået flere lux med et lavere wattforbrug.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066