23948sdkhjf

Øget efterspørgsel løfter Thrane & Thrane

Trods en stadig forsigtig stemning på markederne, har Thrane & Thrane i årets andet kvartal oplevet øget efterspørgsel efter stort set alle selskabets kommunikationsløsninger.
I årets andet kvartal realiserede selskabet et nettoresultat på 14 mio. kr. mod 37 mio. kr. i tilsvarende periode året før.

Omsætningen nåede i perioden 481 mio. kr. mod 604 mio. kr. året før.
Resultatet af primær drift (EBIT) faldt fra 73 mio. kr. i andet kvartal i 2008/09 til 36 mio. kr. i andet kvartal 2009/10.

Øget efterspørgsel på bredbåndskommunikation
I regnskabsårets 2. kvartal var der god efterspørgsel efter selskabets produkter til bredbåndskommunikation med fremgang i salget af nye terminaler til både det landmobile og det aeronautiske marked samt inden for systemer.

På det maritime marked havde selskabet ligeledes et øget salg af de nye SAILOR Fleet-Broadband produkter.

- Vores nye produkter sælger godt - trods den generelt forsigtige stemning på markederne. Det viser, at vores strategi er rigtig, siger adm. direktør Walther Thygesen og fortsætter:

- På alle markeder er der en voksende efterspørgsel efter kommunikationsløsninger med høje datahastigheder. Vi går hele tiden forrest i den teknologiske udvikling, og vi oplever en stærk efterspørgsel efter vores nye produkter.

Hurtig omstilling til de nye markedsbetingelser
- Thrane & Thrane mærker også konjunkturerne, men vi har været hurtige til at tilpasse omkostningerne. Samtidig har vi en stærk egenkapital og en god likviditet, kommenterer Walther Thygesen afsluttende.

For regnskabsåret 2009/10 forventes fortsat en omsætning i niveauet 1.000-1.200 mio. kr.




Kilde: halvårsrapport - Thrane & Thrane

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095